Om Esbjerg Planteskole
Planter til haven og hjemmet
Esbjerg Planteskole har rødder tilbage til 1937, hvor Anker Nielsen grundlagde planteskolen som en kombination af landbrug og planteproduktion. Med tiden blev landbruget afløst af produktion af især roser, frugttræer og hækplanter.
I 1971 trådte sønnerne Hans Peter og Poul Anker ind i virksomheden, og i 1981 overtog de planteskolen fuldt ud. Herefter blev fokus rettet mod salg til private kunder. I 1986 blev Esbjerg Planteskole medlem af Planteskoleringen, og sortimentet blev udvidet med bl.a. stueplanter.
I 2004 overtog tredje generation, da Birgitte og Lars Nielsen førte planteskolen videre. Lars er søn af Hans Peter og sikrer dermed familiens stolte tradition videreført.
I dag finder du alt til haven hos os – et bredt udvalg af haveplanter, krukker, jord og gødning samt en stor indendørs afdeling med stueplanter og boligtilbehør. Du vil altid blive mødt af hjælpsomt og faglært personale, både ude og inde, som står klar til at rådgive dig.